Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Vores tips til din jobsøgning

Her kan du læse vores bedste tips & tricks til, hvordan du selv kan finde et job.

Tjek jobbaser på internettet

De fleste jobs formidles via jobopslag. Tjek derfor først jobnet.dk og andre jobdatabaser for ledige jobs. Du er meget velkommen til at bruge jobcenterets pc'er i Jobbutikken, og herfra kan du også udskrive jobopslag m.v.

Her er nogle af de mest populære jobdatabaser:

ofir.dk

jobindex.dk


Mange a-kasser og fagforeninger vil også have en jobsøgningsfunktion tilknyttet, så tjek også her.

Se også listen over ledige jobs hos Køge Kommune


Brug jobcenterets Jobbutik

Du kan også finde jobopslag i vores jobbutik. Det er mest job i lokalområdet, som du finder her. Det er både jobopslag fra jobnet.dk og andre jobdatabaser, men der kan også være job, som kun er opslået i jobbutikken.

Jobbutik, Jobcenter Køge

Torvet 1

4600 Køge

 

Vores virksomhedskonsulenter arbejder for at finde jobs

Vores virksomhedskonsulenter besøger løbende virksomhederne i nærområdet for at finde jobåbninger. Vi aftaler med virksomheder, om jobåbningen skal slås op på jobnet, eller om den kun skal slås op i jobbutikken.

Fra tid til anden får virksomhedskonsulenterne henvendelser fra virksomheder, der ønsker at få henvist egnede kandidater til samtale om et konkret job. Hvis det sker, og vi mener, at du kunne være den rette til jobbet, vil din jobkonsulent kontakte dig. Vi finder typisk 3-4 potentielle kandidater til jobbet.

Brug dit netværk!

Sidst men ikke mindst, vil vi opfordre dig til at bruge dit netværk. Vi ved, at mange jobs aldrig bliver slået op, men bliver besat gennem familie, venner og bekendte. Brug derfor dit netværk aktivt og kom i gang med din jobsøgning så hurtigt så muligt.

Kontakt Jobcenter Køge
Opdateret af Køge Kommune 19.01.18