Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Magtanvendelse

Alle borgeres personlige frihed er fastsat i grundloven. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal derfor altid være den sidste udvej i det kommunale pleje- og omsorgsarbejde.

Reglerne om magtanvendelse gælder borgere, som ikke er i stand til at tage forsvarligt vare på sig selv, og som heller ikke er i stand til at give samtykke til foranstaltninger, som sigter på at forhindre personskade. Varigt nedsat psykisk funktionsevne kan fx skyldes demens, psykisk udviklingshæmning eller en alvorlig hjerneskade eller sindslidelse.

Lovgrundlag

I lov om social service, §§ 124-137, er der fastsat regler om kommunernes muligheder for at anvende fysisk tvang overfor borgere med meget indgribende og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Typer af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Serviceloven åbner mulighed for følgende former af magtanvendelse:

  • alarm- og pejlesystemer
  • fastholdelse og føring af borgeren til et andet opholdsrum
  • bløde stofseler til fastspænding for at forhindre fald
  • tilbageholdelse i boligen
  • optagelse i særlige botilbud uden samtykke

Indgreb som tvangsmedicinering og fiksering må ikke bruges i det kommunale omsorgsarbejde. Sådanne indgreb er kun mulige i forbindelse med psykiatrisk behandling og med hjemmel i sundhedsloven.

Ifølge lovgivningen skal kommunalbestyrelsen følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning.

Reglerne i serviceloven sikrer, at ethvert magtindgreb er omfattet af nogle retssikkerhedsgarantier:

Ved alle beslutninger om at anvende magt uden borgerens samtykke skal der træffes en afgørelse med begrundelse; og alle beslutninger om at anvende magt registreres og indberettes til kommunen.

Alle beslutninger om magtanvendelse skal være tidsbegrænsede, undtagen flytning uden samtykke efter § 129.

Afgørelser om magtanvendelse kan påklages til en overordnet ankemyndighed.

Der skal udarbejdes en individuel plan for, hvordan man fremover kan undgå magtanvendelse i omsorgen for den berørte borger.

Kommunen skal sikre, at der er en pårørende eller værge, som kan varetage borgerens interesser. Eventuelt værgemål beskikkes af Statsforvaltningen. Du kan læse mere om reglerne for værgemål på statsforvaltningens hjemmeside.

Lovmateriale vedrørende servicelovens regler om magtanvendelse

Serviceloven Bekendtgørelse om magtanvendelse
Vejledning om magtanvendelse 
Ankestyrelsens principafgørelser

Hvis du vil vide mere…

Er du pårørende til en person, der er omfattet af reglerne om magtanvendelse og har spørgsmål til en konkret sag, skal du i første omgang henvende dig til personale eller leder med ansvar for personens omsorg.

 

Kontakt Velfærdsforvaltningen
Opdateret af Velfærdsforvaltningen 08.01.15