Familiehuset Elmehuset

Familier med børn i alderen 0-6 år og gravide, der har udfordringer med at få familielivet til at fungere, kan få støtte og vejledning i Elmehuset.

Elmehuset er et familiehus for familier med børn i alderen 0-6 år og gravide. Her kan du og din familie få et behandlingstilbud eller vejledning og støtte til at håndtere dagligdagen og de udfordringer, I har som familie.

Elmehuset tilbyder både dag – og døgnbehandling, samt støttet og overvåget samvær.

Familiecenter Køge beslutter, om du kan få et tilbud i Elmehuset. Den eneste undtagelse er Efterfødselsgruppen, som din sundhedsplejerske kan henvise dig til.