Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Inklusion

Her kan du læse om hvordan der arbejdes med inklusion i skolerne i Køge Kommune.

Inklusion er IKKE en spareøvelse

I Køge Kommune arbejder vi på at inkludere børn i fællesskabet, når det giver mening. Pengene, der spares på specialskoler bliver overført til de almene skoler, der nu løser opgaven. På den måde er der ressourcer til at løse opgaven med kvalitet. 

Se film-klip, hvor Skolechef Søren Thorborg fortæller om hvorfor Køge satser på vellykket inklusion. 


Hvad er inklusion?

 

Inklusion er et ord, man hører overalt for tiden. Men hvad betyder det egentlig, hvilke konsekvenser har det for mit barn – og har det overhovedet noget med mit barn at gøre?

Ordet inklusion betyder egentlig ”at omfatte”, ”at medregne” og at undgå, at nogle mennesker bliver udelukket fra fællesskabet.

Men inklusion handler om meget mere end blot at være fysisk være til stede – og inklusion handler om meget mere end at placere nogle børn med særlige behov i folkeskolen.

Inklusion handler først og fremmest om fællesskab. Det handler om at skabe gode fællesskaber for alle børn, hvor børnene trives, udvikler sig og lærer alt det, de overhovedet kan ud fra deres forudsætninger.
Det handler om at anerkende, at vi alle er forskellige – og at vi alle har noget vigtigt og godt at bidrage med til både aktiviteter og sociale fællesskaber.

Vi skal skabe nogle fysiske og sociale rammer, som giver alle børn en oplevelse af at have muligheder. Hvor børnene selv oplever, at de har en aktiv betydning for andre, at de er en værdifuld del af fællesskabet – og at de har en reel indflydelse på deres hverdag og de omgivelser, de er en del af.

Alle børn har ret til trivsel og udvikling – både fagligt, socialt og personligt – og alle børn har brug for at føle sig som værdifulde og betydningsfulde mennesker i et fællesskab.
Vi voksne har derfor i samarbejde pligt til at skabe gode, trygge og udviklende fællesskaber for vores børn.

Hvad får mit barn ud af inklusion?

Forskning viser, at alle børn udvikler sig bedst på det sociale, faglige og personlige plan, når de er i miljøer med mange forskellige børn, der alle kan noget forskelligt. Man kan kalde det mangfoldige børnefællesskaber.

Børn, der i skolen har været en del af et mangfoldigt børnefællesskab, er godt rustet til livet efter folkeskolen. Børnene bliver på denne måde som voksne bedre til at samarbejde med mange forskellige slags mennesker, der ikke nødvendigvis er magen til dem selv.

Når elever arbejder sammen i børnefællesskaber, så lærer de af hinanden. Ved at forklare det, de ved og kan til andre børn, så lærer eleverne rent faktisk mere. At lære fra sig bliver dermed et meget lærerigt arbejde i sig selv.

Når der er mange forskellige børn i en klasse, så bliver der også undervist på mange forskellige måder.
Det kommer alle børn til gode, at der er tydelige voksne, som leder og organiserer klasserummet på en god og anerkendende måde. Udover, at det giver en tryghed, som alle børn har gavn af, så giver det hvert enkelt barn mulighed for at lære bedst muligt ud fra de forudsætninger, hver enkelt har.

For at skabe et trygt miljø i skolen og i klassen, må både børn, forældre og skolen samarbejde med hinanden.
Det skaber en skole, som hele tiden udvikler sig i takt med de forskellige udfordringer, alle børn oplever i deres liv.

Hvordan organiserer skolerne i Køge Kommune inklusion?

På alle skoler i Køge kommune er der etableret vejlederkorps, som alle arbejder ud fra en inkluderende målsætning. Korpset arbejder både ud fra en forebyggende samt en foregribende vinkel.
Vejlederkorpset består af både skolens egne folk samt eksterne ressourcepersoner tilknyttet hver enkelt skole – f.eks. skolens psykolog fra PPR og skolesocialrådgiveren, som begge har sin daglige gang på skolen.
Korpset rådgiver, vejleder, underviser og sparrer med kolleger, ledelse, forældre og børn.

I korpset er der på alle skoler uddannede inklusionsvejledere, som har en særlig viden om og erfaring med inklusion. Inklusionsvejlederne samarbejder altid tæt med de øvrige vejledere og øvrige ressourcepersoner – og arbejder i hvert enkelt tilfælde altid med både ledelse og lærer/pædagogteamet omkring den enkelte klasse eller barn.

Vejlederne arbejder med forebyggende tiltag på de områder, hvor vi af erfaring ved, at det kan være svært med fællesskabet, f.eks. overgange mellem bestemte klassetrin og udskolingen med pubertetsudfordringer – men også i forhold til udvikling af skolens trivselsprogrammer, organisering af forældreoplysning etc.

Korpset arbejder også såkaldt foregribende - det vil sige med enkelte opståede problemstillinger i forhold børn, der i perioder kan være i særlige udfordringer – f.eks. ordblindhed, psykiatrisk diagnose, krise i hjemmet etc.
Vejlederens opgaver kan her være f.eks. at observere samspillet i klassen og sparre med både lærere, pædagoger og forældre i forhold til videre indsatser, der passer til lige netop denne situation.
Det kan også være, at vejlederne sammen med skolens ledelse vurderer, at der er behov for en anden organisering af undervisningen i en periode – f.eks. lave små hold, sætte en ekstra lærer eller anden støtte ind, lave andre undervisningsformer etc.

Ved særlig bekymring i forhold til enkelte børn skal der ALTID laves en meget udførlig handleplan, der i detaljen arbejder fremadrettet: ”Hvad skal der til”, ”Hvordan gør vi det”, ”Hvornår gør vi det”, ”Hvad er målet”, ”Hvordan og hvornår evaluerer vi” etc.

Handleplanen laves i samarbejde mellem vejlederne, skolens ledelse, klasseteam samt forældre og skal løbende justeres, så den hele tiden er fremadrettet og brugbar.

En gang imellem er der også brug for det, vi kalder indgribende tiltag. I samarbejde med visitationsudvalget på skoleområdet kan skolens ledelse vurdere, at der er brug for en særlig indsats i en kortere periode, og skolen bliver bevilliget ekstra støtte – både i form af konkrete støttetimer, men også specifik rådgivning og opfølgning fra både PPR og skoleforvaltning.

Er det muligt at forene den længere og mere varierede skoledag med inklusion?

Skolereformen betyder en anderledes skoledag for alle elever i den danske folkeskole. Den bliver både længere og mere varieret med flere skift, og det giver flere muligheder for at imødekomme mange børn med forskellige behov.

I den inkluderende skole kan den ændrede skoledag dog umiddelbart være svær at overskue for mange børn, og netop derfor skal strukturen og organiseringen af skolehverdagen være meget klar og gennemskuelig.
Der vil være børn, som har et ekstra behov for at blive guidet gennem de mange skift – men denne guidning kommer faktisk alle børn til gode. Det er til gavn for alle børn at vide, præcist hvad de skal og hvorfor. Hvornår en aktivitet begynder, og hvornår den slutter, og hvilke voksne, der er tovholdere på aktiviteten.
Det stiller krav til os alle i forhold til at planlægge og samarbejde meget detaljeret, så hverdagen trods de mange aktiviteter stadig er forudsigelig, tryg og spændende på samme tid.

Den varierede skoledag er omvendt til gavn for rigtig mange elever, som har svært ved at fastholde den samme aktivitet i længere tid. De forskellige aktiviteter styrker behovet for nye impulser – samtidig med, at børnene gradvist lærer at fordybe sig.
Rigtig mange børn profiterer ligeledes af en mere aktiv undervisning, hvor flere former for læringsformer inddrages i undervisningen, og IT får en ny og meget mere betydningsfuld rolle, hvor elevernes erfaringer fra f.eks. computerspil kan blive en del af undervisningen.

Skolereformen lægger op til, at vi bevæger os væk fra det meget klassiske billede af en klasse til mere at tænke kurser og fleksible hold på tværs af årgang og klassetrin.
Det kan være en fordel for mange børn med behov for undervisning i mindre grupper, der møder dem præcist der, hvor de er både fagligt og socialt.

Reformen lægger på denne måde op til, at vi skal arbejde endnu mere differentieret, så alle børn oplever, at de udvikler sig i forhold til deres individuelle behov og får de bedste muligheder for større faglig fordybelse.
Den understøttende undervisning bidrager, at alle elever udfordres fagligt, og f.eks. i lektiecafeen både har mulighed for ekstra hjælp og større udfordringer.

Inklusion på jeres skole

Forskning viser, at forældre betyder rigtig meget for at udvikle den inkluderende skole. Det er vigtigt, at skolen og forældrene har en klar og tydelig dialog om, hvad inklusion betyder på netop jeres skole – og i jeres klasse.

Hvordan arbejder vi konkret med de udfordringer, professionelle, børn og forældre kan møde i hverdagen? Hvordan handler vi som forældre og professionelle, hvis der opstår konflikter mellem børnene?

Det gode samarbejde gør, at konflikter undgår at blive til store problemer.
For at skabe et godt klassefællesskab, er det vigtigt, at ALLE forældre kender hinanden, får talt sammen, lavet aftaler og delt erfaringer med hinanden.

Inklusion handler både om mit barn, dit barn og vores børn.
Inklusion handler om ALLE vores forskellige børn, som ALLE skal trives og udvikle sig i gode og lærerige fællesskaber!